Plantejord og blomsterjord til haven

Planter trives bedst i næringsrig jord – og den kan du købe i vores havecenter


Planter og blomster er en fantastisk måde at udsmykke sin have på – både når de placeres i krukker og potter, og når de integreres som en del af haven gennem blomsterbede og -kasser. Uanset hvilke planter du har valgt til at pryde din have eller altan med, er det afgørende, at de plantes i sund jord med den korrekte sammensætning af jord, sand, ler og næringsstoffer. Det giver de bedste betingelser for, at planterne kan vokse og trives, da de optager næring gennem jorden.



Hos Hobbyland Havecenter finder du et stort udvalg af jord med den helt rigtige gødningssammensætning, så dine planter og blomster kan vokse sig store, farverige, velduftende og smukke – alt efter formålet. Vi får produceret vores egen kvalitetssikrede jord, så du ikke behøver at gå på kompromis med dine planters velbefindende.



Læs mere om os her

Vores udvalg af jord



Udover den jord, vi selv producerer, forhandler vi også jord og flis fra andre producenter, såsom Fagerhult Torv, Champost, Osmo, Pindstrup og BMB. I vores havecenter kan du se vores store udvalg af haveplanter og få rådgivning fra vores uddannede gartnere om, hvilken jord der passer bedst til dine planter.

Besøg os for at købe vores plantejord og få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe din drømmehave.



Gødet blomsterjord – sunde blomster 


Når blomsterne i ens have trives, kan det mærkes helt ind i sindet. Der er ikke meget, der spreder glæde i hverdagen, som en velfungerende have med sunde blomster og planter. Blomsterjorden er fundamentet for, at blomsterne kan vokse og danne et stærkt rodnet, så de holder sig smukke og friske så længe som muligt. Da planter er forskellige, har de ligeledes brug for forskellige former for jord, men fælles for planterne er, at de trives i en iltrig, frodig og næringsrig jord.


Sund jord skaber derudover gode betingelser for mikroorganismer, insekter og svampe, der samarbejder for at bearbejde jorden og holde sygdomme væk fra dine planter og blomster.


Hvad er sund og næringsrig jord?


Planter og blomster har brug for en lang række grundstoffer for at overleve og trives. Nogle af dem får de naturligt fra solen, luften og vand, men de optager også næringsstoffer fra den jord, de er plantet i. I den vilde natur må planterne tage til takke med den jord, de er vokset i. Men i haven er der mulighed for at hjælpe dem på vej ved at plante dem i en næringsrig jord.

De vigtigste næringsstoffer, der findes i sund plantejord, er kvælstof, fosfor og kalium:


Kvælstof



Kvælstof er det næringsstof, der afgør, hvordan planten vokser. Er der for meget kvælstof i jorden, vokser planten for hurtigt, og det kan gå ud over blomstringen. Er der mangel på kvælstof, kan det medføre manglende vækst og gullige plamager på bladene.

Fosfor


Fosfor har betydning for det, der foregår under jordens overflade – plantens rodnet. Fosformangel i plantejorden vil resultere i et svagt rodnet og planter, der ikke udnytter vækstpotentialet.


Kalium


Kalium påvirker planternes fotosyntese og har dermed indvirkning på plantens næringsoptag og vandbalance. Hvis plantens blade begynder at visne eller krumme sig sammen, kan det skyldes et for lavt indhold af kalium i jorden.


Besøg vores indbydende havecenter i Roskilde


Du er altid velkommen til at komme forbi vores havecenter. Her kan du blive inspireret til, hvilke planter og blomster du skal udsmykke din have og hjem med, og du kan få vejledning i, hvordan du giver dine planter og blomster de bedst mulige vækstbetingelser.

Følg også med på vores Facebook.


Share by: