Lav dit jordbærbed nu

 

Hvis du planter jordbærbedet til nu med nye jordbærplanter, der allerede har en god rod i potten eller i den lille plantekasse, de sælges i, er det nemt at få en god jordbærhøst til næste sommer.

 

Jorden til det kommende jordbærbed, skal være luftig og kultiveres derfor igennem nogle gange med en kultivator.

Har du kompost fra haven eller fra planteskolen er det en lækkerbisken for de nye planter. Bred et lag på 2 cm ud over jorden, dér hvor rækkerne skal være, og bland det sammen med den eksisterende jord med en kultivator.

Jordbærplanterne plantes på rækker med 50-60 cm’s afstand og der plantes med ca. 40 cm mellem planterne.

Plant ikke dybere end planterne i forvejen er plantet i potterne. I bunden af hver jordbærplante lige ved jordoverfladen sidder hjerteskuddet.

 

Herfra skyder alle nye skud frem og det er derfor vigtigt at dette sted ikke dækkes af jord.

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

Læs mere om