Pynt til kirkegården

Når tankerne går til dem, der ikke er blandt os længere, er det måske en trøst at pynte lidt op på kirkegården. Mens minderne myldrer frem, finder man måske lidt forløsning ved at bruge hænderne, plante eller lægge en dekoration.

 

På den klassiske kirkegård hersker der ro med stedsegrønne hække omkring gravene.

Nyere fortolkninger af kirkegården byder på mere parkagtige områder uden hække mellem gravpladserne. Det gælder for de såkaldte skovkirkegårde og på de afdelinger, hvor der ikke er separate gravsteder. Ofte er der på hver kirkegård områder med hver sin karakter, så den enkelte familie kan få opfyldt ønsket om en gravplads, der passer til familiens tankesæt.

Uanset kirkegårdens udseende vil de fleste mindes deres afdøde, når efteråret afløses af vinter og juletiden er nær. Ikke blot i form af grandækninger på gravene, men også med den personlige hilsen i form af en dekoration. Hjemmelavet eller udført af professionelle dekoratører.

Den klassiske gravpynt er en krans bundet af gran og med forskellige naturmateriale som yderligere dekoration. 

Har man i haven plantet stedsegrønne planter som f.eks. hønsebenstræ, laurbærkirsebær, buksbom og efeu, har man altid ingredienser til en dekoration til gravstedet.
Cotoneaster med bær samt snoede stængler fra tobakspibeplante – de kan tilføje dekorationen lidt mere farve og form.

 

En flad skål fyldt med grønt mos som underlag for forskellige ranker af stedsgrønt og blomstrende lyng, bliver et helt lille landskab, at stille ud på gravstedet.

En anden måde at ære og mindes, er at stille små kurve på gravstedet. Planterne udskiftes alt efter årstid.

 

Den klassiske gravpynt er en krans bundet af gran og med forskellige naturmateriale som yderligere dekoration. Den holder sig frisk længe.

Når kransen er omviklet med lav og dekoreret med stedsgrønne grene samt naturlige svampe får gravpynten et særpræg og adskiller sig fra de grønne kranse.

 

Vil man gerne have kulør også i efterår og sensommer, er det en god ide, at bruge små surbundsplanter, som tyttebær og bjergte (Gaulteria – foto nedenfor) – de får meget iøjnefaldende bær og fine efterårsfarver.

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

Læs mere om