biodiversitet i haven og på altanen

I Hobbyland kan du få hjælp til at skabe biodiversitet i din have eller altankasse

En musvit flyver rundt om den nøgne trækrone for at finde ind til redekassen på nordsiden af stammen. Her bevæger den sig let igennem det lille hul og finder sig til rette i reden, som skal give den ly i de kommende vintermåneder. En enlig bi summer gennem haven og får med lettelse øje på et insekthotel på husets sydvendte mur – endelig et sted, den kan overvintre. Her finder den sit hjem for vinteren i en brændenældestok ved siden af mange andre insekter som mariehøns, ørentvister og sommerfugle.



I havecentret Hobbyland ser vi det som en af vores fornemste opgaver at være med til at bidrage positivt til biodiversiteten. Derfor gør vi, hvad vi kan for, at det skal være nemt for dig at skabe biodiversitet i din have eller i altankassen – blandt andet ved at mange af vores planter har mærkater, der viser, hvordan de bidrager til biodiversiteten. Derudover kan du vores havecenter finde alt, hvad du har brug for inden for insekthoteller, redekasser, foderhuse, fuglebade og meget andet tilbehør til haven, der er med til at hjælpe vores flyvende venner.

Se åbningstider

Kort om biodiversitet

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet handler om diversiteten i livet her på jorden – herunder mangfoldigheden af økosystemer, arter og gener. Desværre er mange planter og dyr truede og i tilbagegang, og en af de vigtigste årsager er manglende levesteder for fx insekter og fugle. Specielt i byerne er det svært for dem at finde føde og steder at overnatte og overvintre.


Hvorfor er biodiversitet vigtigt?

Mangfoldigheden i vores økosystem og blandt vores arter og gener hjælper os med af få fødevarer og medicin samt ren luft og vand. Derudover er biodiversiteten også med til at regulere klimaet, afværge naturkatastrofer samt udrydde skadedyr og sygdomme.


Det kan lyde uoverskueligt at gøre noget ved, at planter og dyr verden over er i tilbagegang, men der er faktisk rigtig meget, som helt almindelige mennesker kan gøre. Altankassen, villahaven, rækkehushaven og sommerhushaven kan sagtens bidrage positivt til biodiversiteten – og der skal ikke ret meget til før, at det gør en stor forskel. Læs med herunder, hvor du kan få gode tips til at skabe biodiversitet i din have eller på din altan.

Skab biodiversitet i haven eller på altanen

Sørg for at sikre en lang blomstringstid

Det mest fundamentale at sørge for, hvis du gerne vil skabe større biodiversitet i din have eller på altanen, er at vælge dine planter, så du fordeler blomstringstiden over så mange måneder som muligt. Insekterne har det hårdt, fordi mange haver i dag primært består af en græsplæne og en hæk uden ret mange blomster, og mange tænker mest på sommermånederne, når de skal vælge deres blomstrende planter. Det betyder, at insekterne har svært ved at overleve i det tidlige forår og i efteråret.


Derfor er det en god idé at se på dine haveplanters blomstringstid og overveje, om du mangler nogle haveplanter, der blomstrer i det tidlige forår og/eller i efteråret. Vi har herunder samlet nogle planter, der kan hjælpe dig med at fordele din have eller altankassers blomstringstid, så du hjælper insekterne på vej.


Planter, der blomstrer i det tidlige forår:

  • Erantis (Eranthis sp.)

    Blomstringsmåned: Januar til februar

    Plantetype: Løgplante

    Nektarværdi: nn

    Pollenværdi: ppp

  • Julerose (Helleborus Niger)

    Blomstringsmåned: Oktober til marts

    Plantetype: Staude

    Nektarværdi: nnn

    Pollenværdi: ppp

  • Følfod (Tussilago Farfara)

    Blomstringsmåned: Februar til april

    Plantetype: Staude

    Nektarværdi: nn

    Pollenværdi: ppp

Planter, der blomstrer i efteråret:

  • Katost (Malva sp.)

    Blomstringsmåned: Juli til oktober

    Plantetype: Staude

    Nektarværdi: nn

    Pollenværdi: pp

  • Hedelyng (Calluna Vulgaris)

    Blomstringsmåned: August til september

    Plantetype: Træer og buske

    Nektarværdi: nnn

    Pollenværdi: p

  • Solhat (Rudbeckia Fulgida)

    Blomstringsmåned: Juli til oktober

    Plantetype: Staude

    Nektarværdi: nn

    Pollenværdi: pp

I vores havecenter har vi et kæmpe udvalg af blomstrende planter, og vores dygtige gartnere står klar til at hjælpe dig med at finde planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Du kan også se denne video, hvor vi præsenterer en række planter, der blomstrer enten i det tidlige forår eller i efteråret, og som med garanti vil øge biodiversiteten i din have:

Video af Home & Garden: Byd velkommen til havens mange insekter

Køb et insekthotel – eller byg dit eget

Insekterne i din have har ofte svært ved at finde steder at overnatte og overvintre, og derfor er det en god idé at sætte et insekthotel op. Det tilbyder ly og læ til insekter som fx mariehøns, sommerfugle, bier og ørentvister. I Hobbyland har vi et stort udvalg af insekthoteller i mange forskellige størrelser og designs – du kan med garanti finde et, der passer ind i din have.



Er du gør det selv-typen, kan du sagtens bygge dit eget insekthotel. Du kan finde alle de materialer, du skal bruge til at bygge insekthotellet, i Hobbyland. I denne video kan du se, præcis hvordan du selv kan bære dig ad med et bygge et insekthotel til sommerfugle, mariehøns, bier og mange andre insekter i din have:

Video af Home & Garden: Du kan hjælpe havens insekter ved at bygge insekt bo

Byd fuglene velkommen 

Udover insekter som bier og sommerfugle findes der også andre små, flyvende hjælpere i vores haver – nemlig fuglene. Det er selvfølgelig enormt hyggeligt at sidde på terrassen eller indenfor og se fuglene boltre sig i haven, uanset om det er i træer, redekasser, fuglebade eller noget helt fjerde. Men fugle er ikke bare skønne at se på – de er faktisk din haves bedste venner. Hele sommeren lang holder de nemlig en masse utøj væk fra dine planter. For eksempel er musvitter fantastiske til at holde lus væk fra dine haveplanter, og stærene elsker at tage sig af din græsplænes larver og orme.



Du kan selv gøre en del for at lokke fuglene til din have, og du kan faktisk også være med til at afgøre, hvilke fugle der opholder sig mest i din have. Det gør du ved valget af fuglekasser. Det er nemlig meget forskelligt, hvilke fuglekasser de forskellige fugle foretrækker, og det er i høj grad fuglekassens hul, der afgør det. I denne video kan du se et udvalg af forskellige fuglekasser og blive klogere på, hvilke fugle de tiltrækker:

Video af Home & Garden: Sådan ser du forskel på de forskellige fuglekasser

Udover fuglekasser vil havens fugle også sætte pris på et foderhus. I Hobbyland har vi et stort udvalg af forskellige foderhuse, og i denne video kan du se et af de mest populære foderhuse til små fugle:

Video af Home & Garden: Danmarks bedste (måske) foderhus

Hjælp fuglene i sommerens tørke og vinterens kulde

Både om sommeren og om vinteren er der meget, du kan gøre for at hjælpe fuglene. I sommermånederne er et fuglebad skønt for vores flyvende venner – her kan de få sig en tår vand eller vaske fjerene. Derudover er fuglebade også velbesøgte af forskellige insekter, så det er et rigtig godt middel til at øge biodiversiteten i din have.



Vintermånederne i Danmark er til gengæld hårde for fuglene – det er en af årsagerne til, at mange fugle trækker sydpå, når Kong Frost melder sin ankomst. Der er dog enkelte fugle, der bliver i Danmark, selv når vinteren er hårdest. En af dem er musvitterne, og dem kan du faktisk hjælpe i din have eller på din altan i vintermånederne – se hvordan i denne video:

Video af Home & Garden: Sådan hjælper du havens fugle om vinteren

Share by: