Surbundsplanter i haven

Hos Hobbyland finder du et kæmpe udvalg af planter til dit surbundsbed

Foråret er ved at forvandle sig til sommer, og du tilbringer en af de første rigtige sommerdage på terrassen i haven. Du nyder synet af det surbundsbed, som du plantede i efteråret. Det blev planlagt ned til mindste detalje: Din haves kalkholdige jord blev gravet op og erstattet af surbundsspagnum, og derefter blev rododendroner, blåbær og lyng omhyggeligt plantet. Rododendronernes mørkegrønne blade, der tiltrak sig opmærksomheden blandt havens gråbrune vinterfarver, bliver nu overgået af en overdådig blomstring. Dit blik vandrer videre rundt i surbundsbedet, og du ser med forventningens glæde på blåbærbusken, der er dækket af små hvide blomster. Om få måneder kan du gå i haven med børnene og samle blåbær. Og når rododendronerne er afblomstret, er det efterårslyngen, der kommer til at indtage scenen med sine rødviolette blomster.



Surbundsbedet er glimrende, hvis du ønsker en have med smukke farver året rundt, men det kræver omhyggelig planlægning. Vores faglærte gartnere står klar til at hjælpe dig i vores havecenter med alt fra at rådgive om størrelsen og dybden på surbundsbedet, til hvilke af de mange forskellige sorter du skal vælge samt den efterfølgende plantning og pasning af surbundsplanterne. Vi har mange forskellige sorter af fx rododendron, azalea, kamelia, hortensia, magnolia og lyng. Vi har også mange spiselige surbundsplanter, der også klarer sig godt i et surbundsbed, herunder fx blåblær, tyttebær og tranebær.

Se åbningstider

Kort om surbundsplanter

Du har sikkert hørt om surbundsplanter som rododendron, kamelia og magnolia, men måske tænker du alligevel: Hvad er surbundsplanter, og hvorfor hedder de sådan? Surbundsplanter er en gruppe af plantearter, der kun trives i sur jord – det vil sige jord, der som regel er kendetegnet ved at være tør og indeholde blade, bark og blomster, der er ved at blive nedbrudt. Vigtigst er, at jorden har en pH-værdi under 6.



En af de mest populære surbundsplanter er rododendron – og vi forstår hvorfor. Selvom sorterne er meget forskellige, er de alle prydbuske med læderagtige blade og farvestrålende blomster, der har form som klokker eller tragter. Nogle rododendronsorter er små og kompakte, mens andre er store og hårdføre. Andre igen er stedsegrønne, mens der også findes løvfældende rododendroner. Blomsternes farver spænder fra snehvid og sart rosa over i solgul, orange og dybrød til lilla og blå.

Gode råd til plantning af dit surbundsbed

Vælg den rette jord til dit surbundsbed

Det vigtigste, du skal holde øje med, når du vælger jord til dit surbundsbed, er jordens pH-værdi. I Danmark er det meste af vores jord meget lerholdig og med et højt indhold af kalk. Det betyder, at den danske jords pH-værdi som regel er i omegnen af 6,5-7. De fleste kender pH-skalaen fra skoletiden. Den spænder fra 1-14 og afgør, om noget er surt eller basisk.


Normalt siger man, at en pH-værdi fra 1-6 betegnes som sur, 7 er neutralt, og 8-14 er basisk, men med jord forholder det sig lidt anderledes. Hvis jorden indeholder kalk, bliver den basisk, når den har en pH-værdi på 5,5 – altså vil jord med en pH-værdi under 6 betegnes som sur.


Denne pH-værdi er rigtig god for mange planter – fx stauder, sommerblomster og frugttræer. Men surbundsplanterne kan ikke trives i den slags jord. Derfor er det nødvendigt, at du udskifter jorden i din have, der hvor du gerne vil have dit surbundsbed, så jorden har en pH-værdi under 6.

Planlæg den rette størrelse til dit surbundsbed

Når du planlægger at udskifte jorden til dit surbundsbed, er det vigtigt at vide, at surbundsbedet helst ikke må være for dybt. Årsagen er, at surbundsplanter – som fx rododendron – ikke har et særligt stort rodnet. For at surbundsplanterne skal have mulighed for at etablere sig ordentligt, er det derfor vigtigt, at bedet ikke er mere end 30-40 cm i dybden.


I stedet er det en god idé at lave dit surbundsbed bredt. Nogle rododendronsorter og andre surbundsplanter kan blive ret store – faktisk helt op til 4 meter. Derfor er det vigtigt at vælge sorterne efter, hvad du har plads til i dit surbundsbed.

Liste over surbundsplanter: Find de rette til din have

3 Stedsegrønne surbundsplanter

De stedsegrønne surbundsplanter er fantastiske at plante i haven, fordi de er smukke og grønne året rundt. Udover de overdådige og farvestrålende blomster, der pryder haven i foråret og sommeren, har de et smukt løv, som du også får glæde af i selv de mørkeste vintermåneder.



Herunder finder du tre ud af de mange stedsegrønne surbundsplanter, som du kan tage med hjem fra vores havecenter og plante i dit surbundsbed.

  • Skimmia

    Størrelse: Op til 120 cm

    Blomster: Hvide og rosa knopper med røde bær

    Knopsætning: Efterår

    Blomstringstid: Maj til juni

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge

  • Rododendron Yakushimanum

    Størrelse: Op til 100 cm høj og 80-100 cm bred

    Blomster: Mange forskellige nuancer og farver

    Blomstringstid: Maj til juni

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge 

  • Dværgrododendron

    Størrelse: 10-70 cm

    Blomster: Mange forskellige nuancer og farver

    Blomstringstid: Maj til juni

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge

3 Spiselige surbundsplanter

Der findes flere frugtbuske, der klarer sig glimrende, når de er plantet i et surbundsbed. Frugtbuske er derfor en god måde at skabe lidt variation i bedet på – og samtidigt kan du hygge dig med at høste lækre bær i din egen have.


Herunder finder du tre af de mange spiselige surbundsplanter, som du kan finde i vores havecenter og tage med hjem og plante i dit surbundsbed.

  • Blåbær (Vaccinium)

    Størrelse: Op til 1-2 m høj og 1 m bred

    Blomster: Hvide

    Blomstringstid: Maj til juni

    Frugter: Små mørkeblå bær

    Modningstid: Juli til august

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge

  • Tyttebær (Vaccinium Vitis-Idaea)

    Størrelse: Op til 35 cm høj

    Blomster: Hvide og klokkeformede

    Blomstringstid: Maj og august

    Frugter: Små og skinnende røde bær

    Modningstid: Sensommer

    Lysbehov: Solrigt

  • Storfrugtet Tranebær (Vaccinium Macrocarpon)

    Størrelse: 10-15 cm høj

    Blomster: Hvide

    Blomstringstid: Juni til juli

    Frugter: Meget store røde bær

    Modningstid: Oktober

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge

3 Surbundsplanter til bunddække

Det er en god idé at plante nogle surbundsplanter til bunddække i dit surbundsbed. Årsagen er, at bunddækkeplanter er rigtig gode til at holde ukrudt væk, så du slipper for at bruge en masse tid på lugning. Derudover findes der både blomstrende og stedsegrønne bunddækkeplanter, så du kan finde lige det, der passer til dit surbundsbed.


Herunder finder du tre blomstrende bunddækkeplanter, som du kan tage med hjem fra vores havecenter og plante i dit surbundsbed.

  • Forårslyng (Erica)

    Størrelse: 30 cm høj

    Løv: Lysegrønt

    Blomster: Snehvide

    Blomstringstid: Marts til maj

    Lysbehov: Solrigt

  • Efterårslyng (Calluna Vulgaris)

    Størrelse: 35 cm høj

    Løv: Mørkegrønt

    Blomster: Mange forskellige farver

    Blomstringstid: August til november

    Lysbehov: Solrigt

  • Løvfældende Azalie (Rhododendron Lut.)

    Størrelse: Op til 140 cm høj og 120 cm bred

    Løv: Grønt løv med efterårsfarver

    Blomster: Mange forskellige nuancer fra gul til rødbrun

    Blomstringstid: Maj til juni

    Lysbehov: Solrigt til halvskygge

Share by: