Efterår er ved at blive til vinter. De løvfældende træer og buske har tabt deres smukke efterårsfarvede blade, og de står nu nøgne og skutter sig i den kolde vind. Du går forbi dine naboers have, hvor du igennem de nøgne hække kan se dem i færd med at rive blade sammen. Med et smil ser du din egen hæk længere nede af villavejen, hvis mørke stedsegrønne blade står i stærk kontrast til alt det grå og brune. Når du senere sidder med en kop varm te og kigger ud på din have, der har masser af grønne farver og ingen nedfaldne løvblade, glæder du dig over, at du i sensommeren valgte stedsegrønne hækplanter og haveplanter til bedene.
De stedsegrønne planter er helt perfekte til dig, der ønsker en have, der er så vedligeholdelsesfri som muligt. De er også gode at supplere løvfældende planter med, fordi du på den måde får du kulør på haven i de mørke vintermåneder og slipper for at skulle bekymre dig om en masse ekstra blade, der skal rives sammen og bortskaffes. I havecentret Hobbyland har vi et kæmpe udvalg af stedsegrønne planter – herunder både stedsegrønne hækplanter, planter til krukker og haveplanter, der også blomstrer. Vores faglærte gartnere står klar til at rådgive dig om, hvilke stedsegrønne planter der kan passe til din have, altan eller terrasse.
Man bruger betegnelsen ”stedsegrønt” om alle planter og træer, der ikke smider deres blade, når efteråret melder sin ankomst. De stedsegrønne planter beholder derimod deres smukke, grønne blade året rundt. Modsætningen hertil er løvfældende planter og træer, der hvert eneste år taber alle deres blade i løbet af få uger og først får knopper igen til foråret. Selvfølgelig bliver bladene på de stedsegrønne planter og træer udskiftet, men det sker løbende og kan faktisk tage flere år. Stedsegrønne planter og træer er derfor oplagte til dig, som ønsker en vedligeholdelsesfri have, der er fyldt med smukke, grønne farver året rundt.
Video af Home & Garden: Mangler du noget smuk til din have her om vinter, så har vi et godt bud
Du kan få hækplanter, der enten er stedsegrønne eller løvfældende, blomstrende eller grønne, med klump eller barrodede, høje eller lave. Der er med andre ord noget for enhver smag, men de stedsegrønne hækplanter er utroligt populære – og med god grund. De vokser meget tæt og skærmer derfor både for vind og nysgerrige blikke fra naboer eller forbipasserende.
Den eneste ulempe ved stedsegrønne hækplanter er, at du går glip af de smukke efterårsfarver, der kendetegner de løvfældende hækplanter – til gengæld slipper du for en nøgen hæk og et hav af blade på græsset, og du kan nyde godt af de tætte grønne blade året rundt.
Herunder har vi listet tre stedsegrønne hækplanter og træer, som kan sætte kulør på din have i selv de mørkeste vintermåneder.
Størrelse: Op til 8-14 m høj og 3-4 m bred
Løv: Skælagtige grønne nåle
Klipning: Velegnet både som uklippet og klippet
Klipningstidspunkt: April til maj
Antal pr. m: 4
Størrelse: Op til 2-3 m høj og 2 m bred
Løv: Mørkegrønne blanke blade
Klipning: Velegnet både som uklippet og klippet
Klipningstidspunkt: April til maj
Antal pr. m: 2-3
Størrelse: 2 m høj og 1,5 m bred
Løv: Mørkegrønne nåle med 6-10 cm store kogler
Klipning: Velegnet som uklippet
Antal pr. m: 2-3
De stedsegrønne planter til altan eller terrasse er et godt valg, hvis du ønsker liv på altanen eller terrassen året rundt. Du kan fx vælge dekorative og opstammede stedsegrønne planter, eller du kan hænge et espalier på væggen og plante en stedsegrøn klatreplante såsom efeu vedbend. Uanset hvad er du garanteret smukke grønne farver på altanen eller terrassen selv i de mørkeste og koldeste vintermåneder.
Herunder finder du tre stedsegrønne planter, der er oplagte til at plante i en krukke og stille på altanen eller terrassen.
Højde: Op til 3-4 m
Vækst: Hurtigtvoksende
Grene: Grøngule
Lysbehov: Solrigt til halvskygge
Hårdførhed: Fuldt vinterhårdfør
Højde: 1-1,5 m
Vækst: Langsomtvoksende
Løv: Mørkegrønne blade
Lysbehov: Solrigt til halvskygge
Hårdførhed: Fuldt vinterhårdfør
Højde: Op til 2-3 m høj og 2-3 m bred
Vækst: Middelvoksende
Løv: Mørkegrønne blanke blade og rødlig nyvækst
Blomster: Hvid
Blomstringstid: Maj
Lysbehov: Solrigt til halvskygge
Hårdførhed: Fuldt vinterhårdfør
Når du planlægger, hvilke blomstrende planter du ønsker i din have, er det vigtigt ikke kun at tænke på, hvordan haven kommer til at se ud i foråret og om sommeren. I Danmark har vi lange og mørke vintermåneder, hvor blomsterne ikke har en chance for at stå imod kulde, sne og hagl. Nogle blomstrende planter – fx nogle sorter af surbundsplanter, stauder og roser – er ikke løvfældende, så deres blade bliver ved med at være grønne året rundt.
Hvis du tænker over at vælge stedsegrønne planter, der også blomstrer, har du noget smukt at se på i haven året rundt – selv når de smukke efterårsfarver erstattes af de mere gråbrune vinterfarver. Det er også oplagt for dig, der har en mindre have. Ved at vælge de stedsegrønne og blomstrende planter, slår du to fluer med ét smæk: Farvestrålende blomster om sommeren og dybgrønne blade om vinteren.
Herunder har vi listet tre blomstrende og stedsegrønne haveplanter, der giver dig noget smukt at se på i haven året rundt.
Størrelse: 2-4 m høj og 1,5 m bred
Blomster: Hvide
Blomstringstid: Maj til juni
Frugter: Røde
Løv: Små, stærkt tonede, mørkegrønne blade
Lysbehov: Solrigt til halvskygge
Størrelse: 1-2 m høj og 1,2 m bred
Blomster: Cremegule og duftende
Blomstringstid: Maj
Frugter: Sorte bær
Løv: Mørkegrønne, smalle blade
Lysbehov: Solrigt til skygge
Størrelse: Op til 1,8 m høj og 1,5-3 m bred
Blomster: Mørke og vinrøde
Blomstringstid: Juni
Løv: Stedsegrøn med mørkegrønne aflange blade
Lysbehov: Solrigt til halvskygge
Vil du vide, hvad der foregår i vores havecenter? Så følg endelig med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder, gode tilbud og masser af havetips.
Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.
Navervej 11, 4000 Roskilde - 46 75 52 11 - info@hobbylandaps.dk - CVR 28970595